Print

Publikationer

Publikationer relateret til SACRE

Økonomifolk har et etisk og æstetisk samfundsansvar

Debatten om økonomistyringens teknologiske og metodemæssige anvisninger dominerer i dag såvel forskningen som videnformidlingen på feltet. Fokus ligger her oftest på, hvordan man får økonomistyringens rationelle opskrifter overført og transformeret til organisationers styringspraksis, ofte anskuet i et beskrivende, institutionelt og evidensbaseret topdown perspektiv. Kun sjældent anskues styringens design og anvendelse som en emergerende konsekvens af organisationers og menneskers mangfoldighed, værdier, refleksioner, relationer, fantasi og kreativitet set med kritiske og humanistiske øjne.


Forfatter(e): Preben Melander


2016 Djøf

Fokus & Forum
– Dialog mellem læserne og redaktionen

Behovet for at forny vores politiske kultur
Hvordan kan kunsten give inspiration til denne fornyelse?


Forfatter(e): Preben Melander

Fra alle sider lyder det, at vi har brug for at styrke vores fælles samfundsbevidsthed. Samfundet befinder sig i en alvorlig brydningstid, hvor vore værdier og de gamle samfunds- og organisationsformer ikke mere slår til. Den gode gamle demokratiske samfundsmodel, som vi har udviklet efter 100 års gjorte erfaringer om samarbejde på tværs, er på vej mod opløsning.
Økonomistyring & Informatik 2015/2016 nr. 4

Det måske egnede samfund

Forfatter(e): Karen Lumholt, Else Marie Bech, Stig Skov Mortensen, Preben Melander, Bjarke Friis og Jonas Norgaard Mortensen

Man fortæller os, at det enkelte menneskes robusthed dannes i mødet med udfordringer og modstand. Det passer ikke. Man bliver ikke robust alene, men gennem relationer og fællesskaber, som giver styrke
og selvværd. Når disse fællesskaber er i opløsning, bliver mennesker sårbare. Robustheden hos et samfunds borgere er en direkte afspejling af samfundets evne til at fremdyrke stærke, positive og udviklende fællesskaber. I dette samfund er de under nedbrydning.


Kære medborgere

Forfatter(e): Preben Melander

De mange uforudsete hændelser har skabt usikkerhed, frygt og rådvildhed blandt mange mennesker. Store og uoverskuelige udfordringer tårner sig op og skaber politisk kaos, opbrud og afmagt i et samfund, som vi ellers troede hang sammen. Vort demokratiske fællesskab har tilsyneladende svært ved at navigere og finde vej i en situation, hvor interessemodsætninger, store kulturforskelle og yderligtgående holdninger kommer op til overfladen i et hidtil ukendt omfang. Et uforudset ydre pres af flygtninge og asylansøgere, et fortsat globalt økonomisk konkurrencepres, de tiltagende og uløselige klimaforandringer og et komplekst og dyrt velfærdssamfund i evig økonomisk krise har bragt det danske samfund i en alvorlig krise, ikke kun økonomisk, men især kulturelt og politisk. Det politiske systems krise og vægelsindethed har skabt åbninger for yderligtgående bevægelser, som ikke ønsker at skabe et stabilt samfund til fælles bedste, men måske snarere det modsatte. Mange af disse opbrudstendenser minder os om det politiske kaos, som opstod i 1930’erne, som vi alle frygter kan gentage sig, og som banede vejen for radikaliserede regimer og ondartede ”ismer”.
Januar 2016

Politikerne opfordrer os til at stå sammen – men viser de selv det gode eksempel?

Forfatter(e): Preben Melander

Vi har i dag i høj grad behov for en bevægelse, der stiller spørgsmål til, hvilket samfund vi har brug for i fremtiden. Men det er svært at skabe en sådan demokratisk proces. Samfundets innovative potentialer bliver i stigende grad styret og koloniseret af den frembrusende centraliserende og ensrettede Konkurrencestat, hvor menneskers kreativitet, udfoldelse og innovationskraft er blevet institutionaliseret, regelbundet og sat under statens kontrol ud fra snævre partielle kortsigtede økonomiske styringskriterier. Borgernes evne til frit at kunne udfordre, kritisere og forny samfundets etablerede institutioner, statens ensidige rationelle styringssyn og manglende etiske udsyn er blevet stækket gennem begrænsende regler, rammer og ressourcer.
Økonomistyring & Informatik 210 – 31. årgang 2015/2016 nr. 3

Det relationelle menneske

Menneskers livsudfoldelse er udfordret af konkurrencestaten


Forfatter(e): "Menneskers livsudfoldelse er udfordret af konkurrencestaten" af Preben Melander, uddrag fra bogen "Det relationelle menneske - Personalisme i perspektiv" redigeret af Karen Lumholt & Jonas Norgaard Mortensen.

Samfundet er i dag præget af et politisk og kulturelt opbrud mellem Konkurrencestatens tomme managementlogik og Menneskesamfundets etiske, sociale og humanistiske livsværdier. I det perspektiv arbejder den danske bevægelse SACRE, der tæller fremtrædende forskere, kunstnere og ledere, for at styrke menneskers sociale bevidsthed, værdighed og kritiske udsyn. Det gør de ved at mobilisere kunstens kreative sprog, filosofiens menneskesyn og kulturens nedarvede etiske værdier i kampen for menneskers frihed til at tænke, tale og handle på tværs og på kanten af samfundets etablerede normer.

Etisk ansvarlighed er afgørende for et samfunds sociale udvikling: Det gælder også for økonomer, politologer og andre Djøf’er

Forfatter(e): Preben Melander

Hvad er etik?
Etisk ansvarlighed med deraf følgende social og kulturel dannelse har afgørende betydning for udviklingen af såvel hele samfundet, dets organisationer og som dets borgere. Etik har derfor også stor betydning for den måde, vi leder og styrer på. Etik handler om at behandle andre ud fra det godes fremme, dvs. ud fra hensynet til såvel andre mennesker som til sociale fællesskaber set som helhed. Vi taler f.eks. i dag om »det gode samfund«, »den etiske fordring«, »aktørbaseret ledelse« etc. Det er vigtigt her at stille spørgsmål til, om de etiske dimensioner reelt sættes i fokus, når vi ser på virkelighedens management, styringstanker og det bagvedliggende samfunds- og menneskesyn. Mange mennesker er i dag i vildrede med, hvad der er meningen med deres liv, fordi deres omgivelser og mediebilledet ændrer sig med stor hast og er fragmenteret og usammenhængende. Medierne er segmenterede, åndløse og uden bredere holdepunkter. Modtagerne kan påvirkes i alle retninger af kortsigtede modestrømninger. Det gør det svært at orientere sig. Vi har ikke et fælles sprog, som har indhold, vingefang, udsyn og nærhed til at udtrykke vores behov for at finde åndelige holdepunkter, vej og mening. Vi overrumples dagligt af ord og begreber, hvis rækkevidde de fleste har svært ved at fatte og forstå (jf. f.eks. evidens, fremdrift, hybridledelse, collaboratorier, konceptualisering, paradoksledelse etc.). Herudover kan vi se etikken som en almen bestræbelse – et overordnet sprog, der overskrider den enkelte, og som søger at præsentere et større meningsperspektiv, der peger på hele menneskeheden.

Økonomistyring & Informatik – 31. årgang 2015/2016 nr. 2 DJØF

Er der et alternativ?

Forfatter(e): Jens Skou Olsen

Begrebet ”alternativ” er et af vores sprogs mere dynamiske begreber med mange betydninger. Afledt, som det er af det latinske ”alternare”, henviser begrebet til muligheden for, at tingene kunne være anderledes. Der er en anden vej. Måske endda en bedre vej, som begrebet ”alternativ energi” antyder og nogle gange måske en udfordrende vej som i ”alternativ livsførelse”. Men frem for alt, så giver vi hinanden den gave, at vi med alternativet foran os har muligheden for at vælge en anden vej. Og det er afgørende, for mig at se. Når vi ligger vågne om natten og brydes med de store spørgsmål, så viser de os fremfor alt vejen til alternativer. Vi ved det godt: vi er ikke på rette vej, vi har længe været på vildspor; og det er som om, at livet stiller os overfor nogle spørgsmål, som det er vores opgave at besvare. Og det er ikke tilstrækkeligt at bede vores indre stemme tie stille. Vi må ”svare til” eller ”svare an”, og dette er vores ”ansvar”: ikke at vige udenom. Og mens der nok findes alternativer til det meste, så er der dog en sag, der ikke sådan lader sig smykke af et alternativ: Der er ikke noget meningsfuldt alternativ til at tage alternativet alvorligt!
Marts 2015

Improvisationens mellemspil

Et alternativ til den systematiske feedbacks strategiske asymmetri


Forfatter(e): Jens Skou Olsen

Inspireret af musik-improvisationens dialogformer udforsker denne artikel en
alternativ måde at arbejde med feedback, som kan supplere og kvalificere den
systematiske feedbacks strategiske asymmetri. Artiklen konkluderer, at vi som et
supplement eller et alternativ til systematisk feedback som asymmetrisk kommunikation
har mulighed for at arbejde hen mod Improvisation i interplay, der
er situeret og dermed ikke-refleksiv og ikke-forskudt temporalt og rumligt. Artiklens
eksempler hentes overvejende fra improvisationsmusikkens verden, og
dette perspektiv forsøges skrevet frem som en oplagt og realiserbar mulighed
for øget trivsel, kvalitet og overraskende performance for alle ansatte både i
offentlige og private organisationer.
Økonomistyring & Informatik, Nr. 6, 29. årgang, Djøfs forlag


101 danske designikoner

Forfatter(e): Antologi, Redaktør: Lars Dybdahl

Ny bog om dansk design er udkommet! Bogen kaldes en designbibel og indeholder de 101 vigtigste designgenstande som er udsprunget fra Danmark. Den indeholder blandt andet artikler som spænder fra møbelklassikerne over porcelæn og bestik til varmepumper, avistypografi og de gule Nettoposer og præsenterer dermed alle de kendte design ikoner som de fleste danskere kender. PÅ denne måde henvender bogen til alle, der interesserer sig for dansk design. I en direkte og overskuelig form præsenteres læseren for de designikoner, som har indskrevet dansk formgivningskultur i den globale designhistorie. Se mere om bogen her: http://designmuseum.dk/presse/nyheder/ny-bog-om-dansk-design

Kampskrift for unytten!

Forfatter(e): Jens Skou Olsen


Foredrag givet på SOPHIA konferencen 2014: Heldannelsens folkeskole – om en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse, tirsdag d. 25.11.2014, Vartov

Det umuliges mulighed

Et essay om grænseoverskridende stræben


Forfatter(e): Cecilie Waagner Falkenstrøm

Et nyt årtusinde er begyndt. Forventningerne er store. Vi er grebet af
en fornemmelse af, at et endnu ukendt åbent hav af muligheder ligger
foran os – som mennesker, organisationer, kultur, samfund, kunst, filosofi
og videnskab. Et åbent hav, som venter på at blive indtaget.
Uendelige muligheder som kan føre os i retning af højere niveauer af
indsigt, viden, perfektion, udvikling, oplysning, frihed, sublimitet,
mening, livskvalitet og kærlighed. Men samtidig er mange af os ramt
af følelsen af at stå med fødderne solidt plantet inde på den faste og
trygge grund uendeligt langt fra de muligheder, som vi aner i horisonten.
Vi mærker en længsel efter at komme længere ud, end vi kan forestille
os er muligt. En længsel efter at sprænge grænserne for det
mulige. En længsel efter at åbne nye mulighedshorisonter. Men tør vi
stræbe længere end de muligheder, vi aner ude i horisonten? Tør vi
stræbe efter det umulige? Det umulige!


Et nutid-fremtid perspektiv på lederskab: Lederskab af emergerende potentialer og mulighedernes mulighed

Forfatter(e): Cecilie Waagner Falkenstrøm

Nuværende lederskabstænkning og –praksis er primært forankret i ræsonnementet, at vores aktuelle og fremtidige muligheder er baseret på fortidens betingelser. Med afsæt i dette fortid-nutid perspektiv har konstruktivistiske studier af ’lederskab’ været centeret omkring den historiske tilblivelse og transformation af ’lederskab’ i forsøget på at begribe nutidens lederskabsforståelse og mulighedsbetingelser. Denne artikel udforsker alternative veje ved at foreslå, at ’lederskab’ må studeres ud fra et nutid-fremtid perspektiv, som inspirerer til at rette blikket mod fremtidens potentialer og nuets muligheder.
Økonomistyring & Informatik, Nr. 6, 28. årgang, Djøfs forlag
27 sider

Med kunsten slår vi Shanghai

Forfatter(e): Villads Andersen

Direktørerne skal læse Don Quijote, og improvisation skal på skemaet i folkeskolen.
Et nystiftet netværk af kulturpersonligheder, forskere og erhvervsledere som Kasper Holten, Steen Hildebrandt og Jørgen Huno Rasmussen vil gøre op med “den fremherskende regnearkslogik i samfundet”.
Kunsten kan gøre os i stand til at slå Shanghai i den globale konkurrence.
https://www.mm.dk/kunsten-slaar-vi-shanghai
07, 24. februar 2014 Mandag Morgen
6 sider

Identity Laboratory

Forfatter(e): Lausten, Helle & Dollerup, Jesse-Lee Costa

Nysgerrig og oprigtig interesse i at nå et andet publikum med en Rokokoudstilling drev undervisningstiltag på Designmuseum Danmark frem. Initiativet var rettet mod gymnasieelever og vokse sprogkursister.
Denne artikel er tilknyttet Projekt 9: Museale læringsplatforme

Årg 25, nr. 6 (2012) Danske museer
22 - 24 sider
Se hele tidskriftet online

WHEN AUDIENCES TEACH – OR THE
REDEFINITION OF THE INSTITUTION

Forfatter(e): Niels Righolt

Denne artikel er del af Kulturstyrelsens publikation "Museums: Social Learning Spaces and Knowledge Producing Processes".
Denne artikel er tilknyttet Projekt 9: Museale læringsplatforme

2013 - 978-87-92681-38-6
Kulturstyrelsen
Se hele "Museums" publikationen

Sidst opdateret af Administrator User 29.11.2013