Print

Aktører, samspil og deltagere

SACRE er et mangfoldigt forskningsprogram og har form af et samspil mellem to indsatsområder. 1. Kritisk forskning tæt på kunst og kulturlivet og dets praksisser:
  • Ph.d-projekter og seniorforskningsprojekter mm.
Denne skabelse af viden skal formidles i hensigtsmæssige former gennem forskellige medier; de skal være med til at sætte dagsordener, belyse problemstillinger, fungere som input til fonde, politikere og andre beslutningstagere – i det omfang det måtte være relevant for dem. 2. Forum for udadvendte aktiviteter:
  • Debatskabende initiativer så som symposier, konferencer, festivaller og debatmøder.
  • Folkelig oplysning og idéudveksling, f.eks. via højskoler, sociale medier etc.
  • Et kritisk kulturpolitisk netværk, som skal virke som motor for programmets forskning.
SACREs mange tiltag og fremdrift holdes sammen af en tværfaglig og tværinstitutionel forskergruppe, med Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse(CVL) som mødested. SACREs daglige arbejde drives via projekter og et sekretariat på CVL, der sikrer en professionel fremdrift og mobiliserer aktiviteter, samspil og forskning på et højt kvalitetsmæssigt niveau. SACRE er et åbent forskningsprogram, der bygger på tæt samarbejde mellem kulturelle organisationer, relevante forsknings- og videnscentre, både nationalt og internationalt i Europa. Ønsket er at inddrage forskere, kunstnere, samfundskritikere, praktikere, meningsdannere og medier i en fælles videndannelses og –formidlingsproces med henblik på at producere nye erkendelser, bred debat og folkelig involvering. Til SACRE er knyttet et Akademi af kulturpersonligheder og ledere, der både fungerer som kvalitetssikrende kritikere og udadtil tegner og synliggør programmets faglige seriøsitet, originalitet samt politiske uafhængighed (armslængdeprincippet). SACRE er dertil forbundet med og forankret i et åbent, mangfoldigt og politisk uafhængigt frivilligt Netværk af Ildsjæle, hvis samvær og samarbejde udgør drivkraften for SACRE’s frie forskning, debat og realisering. SACRE vil her inddrage højskolerne og andre demokratiske videnformidlingsinstitutioner. SACRE vil påtage sig en synlig formidlingsrolle i forhold til lokalsamfundet, og der hvor mennesker mødes og skaber værdifulde relationer. SACRE vil arbejde på at bygge ro mellem samfundets sektorer (offentlig/privat, professionelle/amatører, staten/civilsamfundet).

Sidst opdateret af: Tine Thorup 13.01.2014